OM LENGÅRD ADVISORY
Med mere end 25 års erfaring inden for HR – i både danske og internationale virksomheder og som selvstændig konsulent – startede jeg Lengård Advisory, fordi jeg tror på, at jeg kan gøre en reel forskel.
Især for virksomheder, der har udviklet forretningen hurtigere end deres HR, eller som står over for specifikke udfordringer og har brug for en erfaren hånd.
Jeg er optaget af HR, der giver mening. Ikke HR for HR's skyld, men løsninger der faktisk virker – for ledelsen, for medarbejderne og for forretningen.
HR skal ikke gøre tingene mere komplicerede. Det skal hjælpe forretningen til at lykkes.
Jeg kommer typisk ind, når det er komplekst, når retningen er uklar, eller når der er brug for handling frem for ord. Jeg arbejder både strategisk og operationelt – og jeg er ikke bange for at rulle ærmerne op og få tingene til at ske.
Gennem min karriere har jeg haft fornøjelsen af at arbejde med HR i virksomheder som Motorola, Coop, Ericsson, Nokia, Hunkemöller og Umicore.
Er du nysgerrig på, om jeg kan være den rette sparringspartner for dig, er du meget velkommen til at række ud. Den første snak er altid blot indledende og uforpligtende.